DEL

Den nye BMW X2 forener det bedste fra de robuste BMW X-modeller med de sportslige former på en coupé. Især to designdetaljer fanger øjet. De karakteristiske BMW nyrer er gjort bredere og er vendt om, så nyrerne er bredere for neden end for oven. For at understrege det sportslige DNA har bilen BMW logo på begge C-stolper. Dette er en historisk reference til de klassiske BMW coupéer som BMW 2000 CS og BMW 3.0 CSL Coupé.

Nyeste teknologi

BMW X2 fås med de nyeste sikkerhedssystemer og innovationer, herunder Driving Assistant Plus, som indeholder aktiv fartpilot med Stop&Go-funktion, køassistent, advarsel for vognbaneskift, advarsel for påkørsel bagfra, advarsel for kollision med biler og personer (City Braking), automatisk nedblænding af langt lys og information om hastighedsbegrænsninger. Som noget helt unikt fås BMW X2 med et fuldfarvet Head-Up Display, som viser alle relevante køreinformationer på forruden og indenfor førerens synsfelt.

Dynamik og effektivitet

BMW X2 fås i en basisversion, men også med M Sport og M Sport X som noget helt nyt. De to M Sportsudgaver har M Sportsophæng med stivere affjedring og støddæmpere samt en lavere frihøjde. Til basisversionen kan der ligeledes bestilles M Sportsophæng som ekstraudstyr. Fra lanceringsstarten i marts kan der vælges mellem tre forskellige udgaver. BMW X2 sDrive20i som er en 192 hestes benziner med en startpris på 496.495 kroner.  Derudover kommer der to dieselvarianter, BMW X2 xDrive20d og BMW X2 xDrive25d, som koster henholdsvis 595.695 kroner og 716.195 kroner.

Desværre kun fire cylindre

Begge dieseludgaver kommer standard med BMW’s intelligente firehjulstræk xDrive og ottetrins automatgear Steptronic. Benzinudgaven har syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse Steptronic og forhjulstræk. Alle motorvarianter er firecylindrede. Senere tilføjes der flere motorvarianter til programmet, herunder den trecylindrede BMW X2 sDrive18i samt de firecylindrede xDrive20i, sDrive18d og xDrive18d.

Kommentarer