DEL

Audi er for tredje år i træk kåret som det bedst omtalte bilmærke i Danmark. De mere end 300 mærker, som analysebureauet YouGov måler, ranglistes efter en såkaldt “buzz score,” hvor respondenterne bliver spurgt, om de har hørt noget positivt eller negativt om mærket inden for de sidste to uger gennem reklame, nyheder eller via mund-til-mund fra deres omgangskreds. Herefter trækkes den negative omtale fra den positive. Egentlig meget simpelt.

Hos Audi i Danmark kan direktør Lars Kornelius knap få armene ned:

– Vi er meget stolte over, at danskerne for 3. år i træk placerer Audi som det bedst omtalte bilmærke og giver Audi en samlet 5. plads af alle mærker i BrandIndexet. Det bekræfter os i vores langsigtede, strategiske arbejde med mærket, der bl.a. indebærer, at alle i mødet med Audi-mærket skal have en så god oplevelse som muligt – i vores biler, hos vores forhandlere og servicepartnere, på vores digitale platforme og i andre kontaktpunkter. Samtidig lægger vi i vores kommunikation vægt på at vise danskerne, at Audi er premium design og ’Vorsprung durch Technik’, og vores placering indikerer, at mange danskere deler denne opfattelse.”

Volkswagens softwareskandale gav dem massiv negativ presseomtale i sidste kvartal af 2015, og i 2016 røg de ud af top 10 over bedst omtalte brands i Danmark. Volkswagen kan nu både glæde sig over at være tilbage i top 10 og en af årets højdespringere. Volkswagen har nemlig forbedret sin score med 7,7 point fra 6,5 i 2016 til 14,2 i 2017.

Top Buzz Rankings

Rank Brand 2017 Score
1 Rema 1000 29,7
2 MobilePay 28,4
3 Lego 25,6
4 Netflix 22,4
5 Audi 16,5
6 IKEA 16,2
7 Tryg 14,2
8 Samsung 14,2
9 Lidl 14,2
10 Volkswagen 14,2

Kilde: YouGov BrandIndex

 

Kommentarer