DEL

De nominerede i 22 kategorier til bil- og autobranchens awardshow Auto Awards 2018 er fundet. En stor og kompetent jury på 26 medlemmer bestående af fremtrædende motorredaktører/-journalister, fagfolk fra brancheorganisationer, grossister og specialister, har vurderet årets indstillinger.

– Der har i år været over 200 indstillinger fra branchen og juryen inkl. årets køretøjer, hvilket er rekord. Mange af indstillingerne har udstrålet fokus på vækst, digitalisering og kreativitet i alle afskygninger, siger juryformand og arrangør Sean F. Coard.

Udvælgelsen af de endelige vindere er foretaget blandt de nominerede på baggrund af juryens stemmer, bil- og autobranchens stemmer samt offentlighedens stemmer afgivet på autoawards.dk. Vinderen kåres i de forskellige 22 kategorier til det store anlagte awardshow, hvor den røde løber rulles ud i Cirkusbygningen i København tirsdag den 27. november 2018. 

De tre parters stemmer vægter på følgende måde juryens stemmer (50%), Bil- og autobranchens stemmer (25%) og offentlighedens stemmer (25%).

I kategorierne, der vedrører køretøjer, er der nedsat en biljury kun bestående af motorjournalister, hvor deres stemmer vægter 80% og offentlighedens stemmer vægter 20%. Med i juryen er blandt andre Biltesteren.dk’s Kim Middelhede.

Efter juryens voteringer har Christensen Kjærulff, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab & KPMG statsautoriseret revisionspartnerselskab stået for optællingen, der giver udfaldet af årets vindere. 

– Bilåret 2018 har stået i de alternative drivlinjers tegn, og vi ser en udvikling, hvor de forskellige producenter vælger hver deres vej. Nogle tror på brint, andre på batteridrevne el-biler, nogle tror på hybrider mens andre mener, at plug-in-hybriden er fremtiden. Læg dertil, at passionen for køredynamik og biler med visuel kant er vækket endnu mere til live, og bilåret har indtil nu været tæt på et veritabelt festfyrværkeri af nytænkning og finpudsning af klassiske dyder, siger Auto Awards biljuryformand Henrik Dreboldt.

Også du kan være med til at stemme på de nominerede i for dig de relevante kategorier til Auto Awards 2018 ved at klikke ind på www.autoawards.dk, hvor du blandt andet kan give dit besyv med omkring årets bilmærke samt årets familie- mande- og kvindebil:

NOMINEREDE 2018:

ÅRETS BILMÆRKE
Hyundai
Mercedes-Benz
Volvo
Audi
Ford

ÅRETS FAMILIEBIL
Kia Ceed
Ford Focus
Volvo V60
VW T-Roc
Nissan Qashqai

ÅRETS MANDEBIL
Ford Fiesta ST
BMW I8 Roadster
Ford Mustang
VW Touareg
Jeep Wrangler Rubicon

ÅRETS KVINDEBIL
Volvo V60
DS7 Crossback
Mercedes A-Klasse
VW UP! GTI
Volvo XC40

ÅRETS FIRMABIL
Opel Insignia GSi
Audi A6
Volvo V60
Peugeot 508
Mercedes C-klasse

ÅRETS MILJØBIL
Toyota Prius plug-in
Jaguar I-Pace
Nissan Leaf
Peugeot 308 1,5 diesel
BMW I8 Roadster

ÅRETS VAREVOGN
Ford Transit Connect
Volkswagen Amarok V6
Mercedes Sprinter
Trillingerne, Opel Combo, Peugeot Partner og Citroën Berlingo
Renault Master Z.E.

 

Kommentarer