DEL

Der er mange kunder ved Audi forhandlerne, nu hvor også privatleasing er kommet i spil igen, og kunderne er klar til at købe bil med de nye priser og efter at have haft god tid til at overveje valget af bil, mens politikerne forhandlede om afgifter.

– En af årsagerne, til at mange kunder vælger at købe en Audi nu, er, at prisen på mange af vores biler med den nye registreringsafgift er faldet med 58.305 kr., der var det maksimale, registreringsafgiften kunne blive nedsat med, hvis bilen er tilstrækkelig brændstoføkonomisk og har 5 stjerner i Euro NCAP testen. Det har naturligvis gjort en Audi tilgængelig for flere forbrugere, siger Audis direktør i Danmark, Lars Kornelius.

Audi har i øjeblikket to kampagnetilbud på henholdsvis A4 Avant Edition Plus til 399.995 kr. og Q3 Limited Edition til 316.100 kr. – begge kampagnemodeller med højere udstyrsniveau.

Audi A4 er den bedst sælgende bilmodel i Audis historie. Med en Audi A4 Avant Edition Plus får man en A4 Avant 2.0 TFSI 190 hk med en samlet besparelse på 103.615 kr. efter afgiftsnedsættelsen. Med Audi Q3 Edition Plus får man en Audi Q3 2.0 TDI ultra 150 hk med en samlet besparelse på op til 113.000 kr.