DEL

Fleksibilitet og korte bindingsperioder er nøgleordene for et stigende antal bilkøbere, som efterspørger muligheden for at skifte mellem biler hyppigere og efter behov. Derfor melder den danske Alfa Romeo-importør sig nu på markedet med et nyt tilbud om korttids-leasing. Det er nu muligt at skære op til 24 måneder af den sædvanlige leasingperiode, så man kun binder sig for ét år ad gangen. 

Tilbuddet gælder i første omgang kun for modellerne Stelvio Edizione med 190 hk eller Giulia Veloce Q4 (4×4) med 280 hk til en månedlig ydelse fra kun 7.495 kr. Foruden der følger 20.000 km med, er førstegangsydelsen 9.995 kr., hvilket er uhørt lavt for biler i premium-segmentet. 

– Vi kan se, at privatleasing af de mere unikke biler er steget markant de seneste år samtidig med, at leasingperioden er blevet kortere. Det hænger sammen med, at flere og flere kunder ønsker muligheden for at skifte bilen ud oftere, så det ikke er den samme model, der holder i carporten flere år i træk, men også for at tilpasse familien og dens transportbehov. Efterspørgslen på de korte leasingperioder ses især inden for premium-segmenterne, hvor komforten er høj og køreoplevelsen unik, siger Jonas Lichtenberg, marketingchef hos FCA Danmark. Begge modeller er tilgængelige nu med korttids-leasing hos landets syv Alfa Romeo-forhandlere. 

Alfa Romeo privatleasing sker via FCA Capital Danmark. Priserne er inkl. finansieringsomkostninger, moms, serviceaftale og vejhjælp, men ekskl. ejerafgift, forsikring, forbrugsvæsker, dæk og eventuel ekstraudstyr. Der er krav om kaskoforsikring og aftalen er betinget af endelig kreditgodkendelse. Tilbuddet gælder til den 31. juli 2019. 

Kommentarer