DEL

Italiensk og elegant eller fransk og forførende. Sådan lød det her til aften, da Årets Bil i Danmark skulle kåres ved et storstilet arrangement i København, hvor en samling af landets biljournalister skulle offentliggøre hvordan vi hver især har fordelt stemmerne blandt Mercedes-Benz E-Klasse, Suzuki Baleno, Alfa Romeo Giulia, Peugeot 3008 og Seat Ateca.

22 biljournalister har hver fordelt 25 stemmer på de fem biler, og efter syv runder førte Peugeot 3008 med 47 point foran Alfa Romeo Giulia der havde 44 point. Mercedes-Benz E-Klasse lå på tredjepladsen med 40 point mens Seat Ateca fik 25 point og endelig var der 19 point til Suzuki Baleno.

Efter 14 runder lå Giulia i spidsen med 101 point foran 3008 der havde 96 point. E-Klassen bevarede tredjepladsen med 58 point mens Ateca havde 52 point foran Balenoen på sidstepladsen med 43 point.

Til sidst var der ingen spænding i feltet, hvor Peugeot 3008 løb af med sejren og fortjent kunne lade sig hylde som Årets Bil i Danmark 2017.

 

Kommentarer