DEL

Det kan godt være, at foråret lader vente på sig, men vi ved jo godt, at lige pludselig så kommer varmen. Her er det altid rart at have åbent tag, hvilket som oftest er forbeholdt biler i den dyre ende. Dog ikke hos Renault, der nu er klar med Renault Twingo Breeze.

Den lille mikrobil, har fået et stoftag, der kan rulles tilbage, når solen for alvor skinner. Der er tale om en specialmodel, som foruden det store elektriske stoffoldetag, også har læderrat, sædevarme, parkeringssensor og det smarte R & Go multimediesystem.

Prisen for herligheden er 105.900 kroner og tilbuddet fortsætter indtil sommeren går på hæld – nemlig indtil den 31 august. Som et særligt tilbud kan du finansiere den til 0 kroner i udbetaling og blot 1699 kroner om måneden.

Kommentarer