DEL

Det har altid været en ære at repræsentere et så ikonisk og unikt bilmærke. I mere end 20 år har Nellemann-koncernen import og forhandling af Aston Martin, som for alvor kulminerede med introduktionen af DB9 i 2004. Siden har porteføljen af modeller fra Aston Martin bredt sig, så mærket i dag består af DB9’erens afløser DB11, V8 og V12 Vantage (Sportscoupér, som fås som både Coupe og Roadster), Vanquish S (supercar bygget i kulfiber, som også fås som coupe eller cabirolet) og Rapide S, som er Aston Martins sportssedan med 4 døre, 4 sæder og stor anvendelighed.

I sin 104 år lange historie har Aston Martin aldrig stået stærkere end nu, men derudover kommer fremtiden til at byde på yderligere udvidelse af modelprogrammet med spændende nyheder som Cross-over, elektrisk drivline m.m. Officielt har Aston Martin varslet udskiftning eller introduktion af én hovedmodel og to specialmodeller hvert år.

Placeringen af det nye showroom på Strandvejen 6 i København må siges at være ganske ideel for et så eksklusivt bilmærke. Stor synlighed på strækningen mellem Østerbro i København og Hellerup, let tilgængelighed med den snarlige åbning af tunnellen mellem Lyngbyvejen og Nordhavnen og en placering i et område, hvor flere aktuelle kunder har deres daglige færden.

Lokalerne indeholder ikke kun de nyeste Aston Martin’er, da der i den tilhørende kælder er et pænt udvalg af ”Timeless”-biler – som Aston Martin kalder det – når en bil ikke er ny.

Til dig, der nok sidder nu og gætter på, hvad de forskellige modeller koster på fuld afgift her i landet, kan vi afsløre det her:

  • V8 Vantage S fra kr. 2.325.000
  • V12 Vantage S kr. 3.565.000
  • Rapide S fra kr. 3.800.000
  • DB11 fra kr. 4.100.000
  • Vanquish S fra kr. 5.500.000

Alle modeller kan både købes eller leases ved Aston Martin Copenhagen, som også er behjælpelig med at finde lige netop den Aston Martin, man ikke selv måtte have på lager.

Se vores store billedgalleri fra åbningsreceptionen torsdag den 4. maj 2017 her:

Kommentarer